Mange kvinder kan have gavn af vaccinen mod livmoderhalskræft.
Mange kvinder smittes med human papillomavirus (HPV). I Danmark betyder det at:
- Ca. 3-400 kvinder hvert år får konstateret livmoderhalskræft
- Ca. 150 kvinder dør hvert år som følge af livmoderhalskræft
- Ca. 5.000 kvinder behandles hvert år for forstadier til livmoderhalskræft med et såkaldt keglesnit
- Mere end 10 % af alle kvinder vil på et tidspunkt i deres liv blive smittet med kønsvorter
Vaccination kan forebygge livmoderhalskræft
Til forskel fra mange andre kræftformer kender man årsagen til livmoderhalskræft. Det skyldes et virus - human papillomavirus (HPV). HPV overføres seksuelt eller ved intim kontakt, og både kvinder og mænd kan smittes. Man kan blive vaccineret mod de to typer HPV, der er skyld i over 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
Vaccination kan også beskytte mod en stor del af de kræfttilfælde, der kan udvikle sig i skeden og på kvindens ydre kønsdele samt kønsvorter.
For mere information tal med din læge om at forebygge livmoderhalskræft og kønsvorter.
Tilmeld dig gratis
Tilmeld dig gratis SMS service og få en påmindelse, når det er tid til anden og tredje vaccine.
Nationalt vaccinationsprogram
Vaccinen er gratis for alle 12-årige piger samt piger født i 1993-1996.

